søndag den 26. april 2015

.










De sidste to uger har været dejlige, det at være mor til tre betyder selvfølgelig en del i vores hverdag.
Jeg har haft brug for en hverdag med Louie uden syge børn, opstart i skole og opstart i BH, der har virkelig været så meget at se til, at det faktisk blev for meget. 
Jeg har manglet en hverdag med Louie og efter påske har vi fået mere ro på. 
Noahs opstart i mini-SFO går faktisk rigtig godt, han er ved at få nye venner og tilvænne sig i skolelivet og selvom han liiiige er startet, så kan jeg mærke at han forandres på en eller anden måde. Jeg har mest af alt lyst til at holde ham fast i ham og jeg forstår slet ikke at han er blevet så stor. 
Har I andre det også sådan??? 
Selvom vi har haft mere ro på de sidste to uger, så fik Louie sin første dag i sidste uge og en mere i denne uge... Og drengen er altså KUN to måneder. 
Han har travlt og jeg kan se at han virkelig har travlt med at ville være med alt og tror heller ikke han selv kan følge med og håber han snart slapper lidt af igen. 
Spændende hvad denne uge bringer og de dage hvor det bare er Louie og mig skal nydes, hvert et øjeblik med ham er så værdifuldt.  

Nyd jeres kommende uge Smilende ansigt med smilende øjne

tirsdag den 21. april 2015

Lillebror = LOUIE


Louie det endte vores lillebror med at hedde, vi havde egentlig længe været vild med Villum og det stod til at han skulle hedde det, men faren åbnede op Louie navnet igen.
Vi kom derfor meget i tvivl og kunne simpelthen ikke helt finde ud af det os forældre, så til sidst endte det med at vi spurgte ungerne og de var slet ikke i tvivl. 
De var begge enige i at han skulle hedde Louie og de fik overtalt moren og til sidste faren og nu kan han jo ikke hedde andet.
6100 gram og 62 cm lang og allerede med to tænder, en lille dreng med masser af smil og som vil nå en masse...

Vores lille Louie Blåt hjerte

mandag den 6. april 2015

Slut prut børnehave...........


Slut prut børnehaven....

I morgen skal Noah min lille dreng starte i mini-SFO, han havde sin sidste dag i børnehaven fredag inden påske og det var meget vemodigt og samtidig et nyt og spændende kapitel for ham og os andre.
Han er meget ked af at stoppe i børnehaven og det er nok mest pga. at resten ja stort set alle på nær en kammerat skal starte på en anden skole. Efter vi er flyttet er vi kom tættere på en anden skole og det giver jo mening at han skal starte der, men selvom man lige er fyldt 6 år giver det jo slet ikke nogen mening at han ikke bare kan fortsætte på den anden skole sammen med resten af hans stue fra børnehaven.

Jeg har forklaret ham at vi jo kan lave legeaftaler, men som han så hurtig forklare tilbage så er det jo slet ikke det samme, han vil lege med sine bedste venner i skolen og ikke kun i fritiden og det har han jo helt ret i.
Jeg ville inderligt ønske han kunne starte sammen med alle hans venner fra børnehaven og jeg forstår godt han verden og hans hverdag falder lidt sammen lige nu, vi kan kun være med til at støtte og trøste på sidelinjen, for det er ham der skal tage de kampe det nu medfører.

Han tror lærere er nogle farlige nogle og er bange for at få skældud , han kan jo heller ikke læse endnu og hvad nu hvis ingen vil lege med ham....
Jamen selvfølgelig fortæller vi at lærere ikke er farlige og man ikke bare for skæld ud og at det ikke forventes at man kan læse, man er der jo netop for at lære at læse, regne og en masse andet og selvfølgelig får han venner.... 
Man har jo selv sommerfugle i maven ved jobskifte, skoleskift eller et nyt kapitel i ens liv... og selvom man er voksen nu til at forstå at det hele nok skal gå og selvfølgelig skal han nok få venner så dejlig han nu er og en god kammerat, så ved Noah det bare ikke lige...
Jeg vil allerhelst bare gå i skolen og holde ham i hånden og hjælpe ham alt det jeg kan, men ved godt at jeg må give slip og lade ham vinde sine egne erfaringer, kampe og succesoplevelser for det er dét som udvikler ham og gøre ham stærkere.... men der er ingen som har sagt at det bliver nemt for mig.... for han er jo bare så lille blandt alle de andre skolebørn...men puha jeg håber bare og krydser fingre for det hele går godt. 

(Samtidig skal Alba også lige vænne sig til at starte på den store stue i børnehaven imorgen uden sin storebror ved sin side og det er hun ikke glad for, det bliver en turbulent uge for dem begge og moren)

Rigtig dejlig uge!


lørdag den 4. april 2015

HURRA HURRA 6 år er stort!

















Min lille Noah er næsten lige fyldt 6 år og vi har et par fødselsdage for ham. Han har gået og glædet sig i så mange måneder på at det skulle blive hans fødselsdag hvor drengene fra børnehaven skulle komme hjem fejre ham.
Temaet kan I jo næsten gætte jer til og minions fra Disney filmen er i høj kurs herhjemme samt pirattema var også med indover.  

Så moren måtte være kreativ, da der ikke rigtig er noget at købe herhjemme af minions fødselsdagspynt. Så jeg har været på indkøb hos en tysk side hvor man kunne bestille alt muligt og det var bare en super service og de var hurtige, man skulle tro det var i Danmark man handlede.

Jeg kan slet ikke forstå at han er blevet 6 år, men det må være sådan min mor har det, når hun siger at hun slet ikke kan forstå at jeg snart bliver 33 år. Alle siger det jo og den er go nok, man kan faktisk slet ikke selv følge med og tiden flyver bare afsted.

I år er nok den sidste gang vi tager i Zoologisk have på Noahs fødselsdag, det er noget vi har gjort siden hans 1 års fødselsdag. Men når nu han skal starte i skole lige om snart, så har vi nok ikke længere den mulighed og han er selvfølgelig også ved at blive ældre. Så vi nød dagen sammen med vores store guldklump og hans to søskende og alle de minder vi har fra Zoologisk have.

Jeg er ihvertfald en meget stolt mor over den dreng han er blevet og de sidste ord han fik med fra børnehavens afslutning inden påske var - en god kammerat, omsorgsfuld, god til at sige undskyld hvis han havde gjort noget forkert og igen bare en rigtig god kammerat.

Dejligt!


mandag den 23. marts 2015

14.02.2015








Den 14. februar 2015 kom vores lillebror til verden, jeg endte med at blive sat i gang den lørdag og kom op på hospitalet kl. 08.15. 
Der var travlt den morgen og personalet var underbemandet samt min krop slet ikke var modnet. Så jeg fik nogle piller og vi tog hjem nogle timer hvorefter vi skulle møde senere på hospitalet. 
Da vi kom derop igen efter nogle timer havde jeg modnet mig og de kunne tage en hindeløsning, men ville ikke tage vandet. Jeg fik afvide eftersom jeg er tredje gangs fødende ville jeg kunne føde indenfor en time og de var stadig underbemandet. 
Vi valgte at gå en times tid og skulle møde på fødegangen kl. 16 hvorefter de ville tage vandet. Men da vi kom derop kunne jeg se at alle stuerne var optaget og de ventede os ikke, så et eller andet var gået galt i kommunikationen.

Vi fik valget om vi ville hjem og få noget aftensmad sammen med ungerne og de kunne ringe efter os, for at tage vandet. Eller vi kunne komme over på Patient hospitalet og være i ro og fred og der ville de også kunne ringe efter os hvis der var tid til mig, eller hvis jeg skulle gå i fødsel selv.

Vi valgte det sidste, tog over på Patient hospitalet og fik noget aftensmad og lå på værelset og slappede af og så fjernsyn. 
Det var en meget mærkelig fornemmelse at ligge og vente, jeg kunne mærke mine veer begyndte at tage til sig og kl. 21 sagde jeg at nu måtte vi ringe på fødegangen. Dog nåede vi ikke selv at ringe da personalet kom og sagde de havde ringet fra fødegangen til at tage mit vand. 
Vi kom ind på stuen kl. 21.30 og veerne tog til og den epidural som jeg havde håbet på denne gang nåede jeg slet ikke. 

Vandet tog de 22.25 og vores lille mand blev født kl.23.12, det var en god fødsel og den var dejlig hurtig. 

Vi er alle meget forelsket i ham og nogengange er der kamp om at få lov til at kysse og holde ham.... men det er jo kun dejligt:)

Ellers er denne måned bare gået hurtig med en potion skoldkopper med Alba, sygdom, snart et SFObarn som skal forberedes, så nu skal denne uge bare nydes i ro og fred med lillebror og indhentning af søvn.


tirsdag den 10. februar 2015

Den søde ventetid....











Den søde ventetid befinder vi os stadig i, lillebror er ikke kommet endnu og det ser ud til at jeg skal sættes igang snart. 
Det er egentlig ok og jeg syntes ikke at maven er så tung at det er helt forfærdeligt, jeg ved jo at det snart slutter.

Det værste ved ventetiden er, at alle spørger om man har født hver dag og det er nok ca 10-15 gange om dagen, jeg skal tale om det. Så nogle dage efter terminen begyndte jeg at blive træt af det og lukkede mig lidt inde sammen med familien.
Jeg ved jo godt at folk spørger af nysgerrighed, men når man er den som bærer og egentlig ikke er vild med tanken om en kommende fødsel, ja så får man lidt nok.
Men snart er det hele forbi og jeg glæder mig til det er overstået og til at se ham sund og rask og se ungerne blive storesøskende.
Noah har jo prøvet det før, selvom han ikke kan huske at sin lillesøster var en baby, man glæder sig og han er en skøn og betænksom storebror i forvejen.
Alba glæder sig til at blive storesøster og selvom hun har affundet sig med at det bliver en lillebror, så glæder hun sig dog alligevel. Jeg er meget spændt på hvordan hun takler det hele og om at mor ikke er der 100 procent lige når lillebror er kommet, det bliver så spændende. 

I julen købte jeg den skønneste lyskæde fra Ellos og den er jeg rigtig glad for, den eneste ulempe er at man ikke kan skifte pærerne. Så når der ikke er lys i mere, ja så kan den smides ud.
Den kan findes her

Lysestagen er fra Cooee, som også er ny fra julen.

Rigtig god uge...

fredag den 30. januar 2015

SÅ ER VI KLAR.............








I december måned købte jeg den fineste lysestage og den minder en smule om Louise Langgaards lysestager som jeg har været hel vild med. Desværre kom jeg for sent, for da jeg ville købe nogle, så lavede hun ikke flere og de er umulige at støve op nogle steder. 
Så da jeg så disse lysestager fra Bente Dalsgaard, ja så måtte jeg slå til for de er også bare så flotte. 
Du kan finde Bentes lysestager her

I december var mit kreasted placeret lige der, men det er blevet lavet om efterfølgende og måske ikke for sidste gang. 
Vores værelse er simpelthen så kæmpe stort og da begge unger kommer ind i løbet af natten, har jeg fået overtalt manden til at vi skal have en ekstra seng derinde. Vi sover begge så dårligt da der ikke rigtig er plads til  to unger og en lille hund spontant om natten. 
Ærligt så orker vi ikke tage kampen op lige nu, når der er en lille på vej, vi vil bare gerne have vores søvn. 
Det er en blanding af vane og utryghed fra ungernes side, Alba har altid gjort det, men reagerer også over at vi er flyttet og mørket er begyndt at drille dem begge. Vi har det sådan at hvis det er fordi de er bange, så er de altid velkommen inde hos os, men er det bare fordi det er blevet til en vane, så kan vi godt skrue bissen på, men som sagt så kommer der en lille en lige om lidt og så orker vi ikke den kampen.
Jeg ved at kampen nok kommer på et tidspunkt, specielt med Alba da hun altid har fundet mest tryghed hos os. Lige siden hun blev født har hun ligget på mig og ved ikke hvorfor man af en eller anden grund så finder hun størst tryghed hos mig. 
Håber hun vokser fra det og ellers kommer kampen en anden dag.

Så vi skal ud at have en mere seng og så bliver det jo en KÆMPE seng hvor der er plads til alle. Så der er blevet flyttet rundt og pusleplads er kommet til og en soveplads til lillebror.

Så nu er ved HELT klar til at byde lillebror velkommen.

Rigtig dejlig weekend:)